onsdag den 2. oktober 2019

Hjælpemidler til træning



PULLBOUY
Pull bouy er et træningsredskab til at forbedre din svømmeteknik. Når der svømmes med pullbouy trænes især arme da benene er fikseret. 
Træneren kan også anvende den som redskab svømmerne holder over vandoverfladen mens der øves benspark. 

Godt råd:

1) Skal sidde behageligt mellem benene.

2) Udformningen sørger for at pullbouyen bliver siddende mellem benene også under vending. Findes i junior og voksen udgaver.
3) Den skal være produceret i skumplast.  



SVØMMEPLADE 
Til konkurrence svømning anvendes svømmepladen til at inaktivere armene og fokusere på ben teknikkerne. Til nybegynder svømning anvendes svømmepladen anvendes både som et redskab til at flyde ovenvande samt til at træne armtag.

SVØMMEFØDDER/ ZOOMERS (trænings finner).
Hjælper med at forbedre svømmerens teknik ved at opbygge styrke i de anvendte muskelgrupper.



FINGER PADDLES
Finger paddles anvendes til at styrke muskelgrupperne involveret i de forskellige svømmearmtag. Herved opbygges musklerne til at kunne udøve større kraft pr armtag og dermed forbedre svømmetiderne.


SNORKEL 
Fokus på teknik under vandet uden afbrydelse af at skulle op og trække vejret på almindelig vis. Det er vigtigt at snorklen sidder godt fast; behageligt mundstykke samt justerbar hovedrem. NB husk til svømmeren under 13 år findes særlig junior udgave. Det er vigtigt at snorklen sidder godt så den ikke falder af ved ex. vending. 

Børneeksem og svømning

Børneeksem (atopisk dermatit)
Børneeksem er en hudlidelse som både er genetisk betinget men udsættelse for "krops irriterende" faktorer som ex. passiv rygning i barndom menes også at have betydning. 

Symptomer:
Sygdommen viser sig som tør, kløende hud som bliver rød, fortykket og kløende. Der kan nogle gange også opstå knopper i områder med børneeksem og der kan også lettere opstå infektioner. 

Kan svømning forværre børneeksem/ eksem?
Mange oplever en udtørring af huden og irritation, begge faktorer som kan forværre eksem.

Råd til at afhjælpe irritation af huden ved hyppig svømning:
1) Husk at drikke vand under sportsudøvelse. Det hjælper med at holde din hud hydreret. 
2) Husk at vaske kroppen efter svømning og smør med en god creme for at undgå yderligere udtørring. Smør derudover kroppen 2 gange dagligt - dette kan forebygge nye udbrud af eksem.
3) Meget varme bade efter svømning er hos nogle en forværrende faktor.
4) Sov i kølige rum.
5) Undgå tobaksrøg. 


Ved svære tilfælde af børneeksem kan det i en periode være nødvendigt at smøre området med en mild steroidcreme - rådfør dig altid med en læge inden behandling. 

Smitter børneeksem?
Nej.


Virker det at påfører creme? 
Ja. Cremer øger hudens hydrering og gendanner hudens evne til at holde på fugt.

Hvordan virker cremerne?
1) Cremer med glycerin, hyaluronsyre, urea og sorbitol.
Virker alle ved at tiltrække og binde væske fra dybeste dele af epidermis til hudoverfladen.
2) Cremer med lanolin, mineralske olier, olivenolie, petrolatum:
Danner et vandskyende lag og hæmmer derved det transepidermale vandtab.
3) Elastin, kollagen, shea butter, stearinsyre, glyceryl steatat, cremer med havre, isopropyl palmitat.
Virker ved at berolige huden, fylder revner.
4) Steroid cremer. 
Har en antiinflammatorisk effekt.


Svømning og astma

Hvad er astma? 
Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne. Sygdommens årsager er kun delvist klarlagt men både genetik og udsættelse for udløsende/ disponerende faktorer (arbejdsrelateret, tobaksrøg, allergi; pollen, husstøvmider mm)  kan medvirke til at en person udvikler astma. 
Astma er en del af de "atopiske sygdomme" (astma, børneeksem, allergi).

Kan svømning give astma?
Svømning er forbundet med en højere risiko for udvikling af astma end andre sportsgrene. Man mener at det er grundet reaktion mellem chlor og ammonium forbindelser (fra ex. urin) som danner biproduktet trichloramin (NCl3). I Danmark er der ikke en max grænse for koncentrationen af trichloramin - dette til forskel fra andre lande.

Kan ophold i svømmehal give astma?
Stoffet trichloramin er i luften, hvorfor at ens risiko er større end hvis man er i lokaler uden stoffet.
Man skal dog have in mente at konkurrencesvømmere har øget risiko pga 
1) Mange timer i svømmehallen
2) Hyperventilation under træning.
Er du ikke konkurrencesvømmer, men blot besøger svømmehallen i ny og næ, er der ikke vist større risiko for udvikling af astma. 

Symptomer på astma: 
Betændelsesprocessen ved astma fører til åndedrætsbesvær pga hævelse i luftvejene og øget udskillelse af luftvejssekret. Man får derved åndenød, pibende/ hvæsende vejrtrækning af at luftens adgang til og fra lungerne hindres.