Konstruktiv feedback - få dine sportsudøvere til at blive mere effektive og engagerede.

Konstruktiv feedback. 

Formål med konstruktiv feedback:

1. At udvikle dine svømmere ved hjælp af konstruktiv feedback og dermed få mere effektive og engagerede svømmere. 
2. At skabe et træningsmiljø som er opbyggende for team-følelsen - og dermed også er medvirkende til forebygge mobning.
3. Mindre drop-out på dine hold.

Tidspunkt for god kommunikation og feedback:
Det er bevist at negativ feedback med nedladende tale og hård kritik ikke resultere i bedre performance - tværtimod.  Anvendes råben, skrigen og kritik vil svømmerne automatisk værne om sig selv ved ikke at være i fokus og ikke lytte ordentlig efter. Mange børn vil undlade at spørge hvis der er noget de ikke forstår hvis de mødes med råben og kritik medførende en væsetlig forringelse af læringspotentialet.  

Den gode kommunikation skal grundlægges allerede i introduktionen på holdet og til hver træning. God kommunikation er derfor noget som hurtigt gør livet for dig som træner lettere og mere effektivt.


Sådan giver du konstruktiv feedback:

Til træning og til konkurrencer:

• Respekt, tillid og oprigtig interesse er helt grundlæggende for at kunne give konstruktiv feedback. Respekten/ tilliden skal grundlægges til træning så dine svømmere er trygge ved at henvende sig til dig og dermed modtagelige for feedback.
• Tal i et normalt stemmeleje (at tale højt i larmende miljø, er ikke det samme som at råbe og skrige). Brug aldrig bandeord/ skældsord, det får dig til at fremstå uproffessionel og respektløst. Vær imødekommende - det er langt nemmere at modtage kritik, når man føler sig forstået. 
• Tal med hensyntagen til svømmernes aldersmæssige udvikling.
• Giv feedback indenfor kort tidsramme efter arbejdsopgaven er udført. Udsættes feedbacken i lang tid vil dette være med til at skabe utryghed.
• Roser du aldrig dine svømmere kan det skabe vrede, da svømmeren føler at du kun ser det der er galt. Det ødelægger lysten til at svømme på konkurrencehold.
• Husk at dimentionerer din kritik - det må ikke være kritikken der fylder mest. Dette vil skabe modstand og dermed et dårligt læringsmiljø.
   
• Mennesker lærer bedst med succes, derfor er det vigtigt at finde det gode i præstationen frem - dette er med til at skabe en vinderkultur hvor svømmerne ønsker at blive endnu bedre.
• Lyt altid til svømmeren - også selvom du synes det er en dårlig forklaring som de kommer med. Spørg ind til svømmerens opfattelse, så føler svømmeren at du tager ham/ hende alvorligt. Guide til at se fremad og finde en løsning frem for en årsag.
  
  Er der en bagvedliggende problematik, så spørg svømmeren om der er noget han/hun mener i sammen kan gøre for at løse dette - dette kan både være en løsning, men også en styrkelse af teamfølelsen.
• Undgå generelle kommentarer, de er sjældent brugbare når svømmerne skal udvikle sine færdigheder. Vær deskriptiv istedet for vurderende. Når noget er godt - så fortæl hvorfor - det giver mulighed for læring.
• Husk at din feedback afspejler dig selv. Feedback siger lige så meget om dine værdier og fokuspunkter, som om den siger om den der skal modtage den.

Til konkurrencer:

• Hold dig til fakta og vælg de 3 vigtigste punkter for ros og forbedring. De helt åbenlyse fejl  kan undlades hvis svømmeren selv er bevidst om disse.
• Se feedback som en 3 trins raket: Ros - ris - ros. Fokuser på det der virker - og klarlæg hvorfor det virker. Det er vigtigt at du ikke anvender 3 trins raketten til træning da de hurtigt blot vil vente på dit "men...".
  Der er meget kort tid til feedback mellem de forskellige heats så et eksempel på feedback:  

ROS: Flot svømmet, der var et godt tempo og gode vendinger, flotte benspark gennem hele løbet!

RIS: Vi skal arbejde videre med streamline, armene skal være helt strakte - så kan du forkorte din tid med flere sekunder ( illustrer for svømmeren hvordan armene skal være.

ROS: Opsummer i hovedtræk, og afslut med et positivt fokus.
Ex. Primært rigtig god teknik idag - især dine vendinger var lige i skabet! Godt fokus. Godt kæmpet.

• Når du er færdig med feedbacken - så undlad at kontakte svømmeren igen senere. Det fjerner fokus på de vigtige ting som du har fremhævet, og giver også en usikkerhed i fremtidig feedback så den mister en del af sin styrke.
  
  Er der ting du efterfølgende tænker du burde have talt om, så gør dette inddirekte under træning og korriger når du ser dem svømme - men undlad for alt i verden at nævne at du har observeret fejlen før. Derfor gælder denne regel med feedback: 
                                        Du er færdig - når du er færdig.
  Svømmeren skal være sikker på at han/ hun kan slappe af efter feedbacken og efterfølgende reflekterer over feedbacken.
• Giver du ingen feedback vil dette blive opfattet af svømmeren som var du 110% utilfreds. Dette medføre utryghed, øget følelse af kritik og dermed et dårligt arbejdsmiljø til træning. Giv derfor ALTID feedback.
• Gør det til en vane for dine svømmere altid at henvende sig til dig lige efter de har svømmet deres heat.

Spiseforstyrelser

Sport giver i sig selv ikke spiseforstyrelser, men et usundt miljø med mobning, psykisk/ fysisk vold og negativ-feedback er alle faktorer der kan presse de unge ud i spiseforstyrelser og/ eller angst problematiker.

DR1 lavede i 2019 en dokumentar omkring de følgevirkninger træningsmetoden på eliteholdet havde for danske elitesvømmere. Svømmerne blev ex. udsat for: 

• En plastikstol tyret ned over en svømmer
• At blive fortalt at de ikke var gode nok.
• Offentlige vejninger foran hinanden, hvor svømmerne på ydmygende måde blev kaldt for tykke.
• Bedt om at stoppe behandling med p-piller.

Ovenstående er alle eksempler på psykisk vold/ mobning/ ydmygelser og fysisk vold - og i den grad uacceptabel og grænseoverskridende adfærd.

I dokumentaren fortalte elitesvømmere hvordan træningsmetoden bevirkede at de udviklede spiseforstyrelse. 

Alle undersøgelser har vist at mobning, nedladende og negativ feedback aldrig fører til at mennesker (uanset om dette er til sport, på arbejde eller i skolen) yder bedre - men tvætimod yder dårligere end de ellers ville. 

Faresignalerne ifht. spiseforstyrelser: 
Indkøb af slankemidler og afføringsmidler.
Overdreven motionstræning. 
Overdreven fokus på madens indhold af kalorier og fedt. 
Angst for vægtøgning trods normalvægt/ undervægt.
Urealistisk syn på egen vægt.
Overdreven spisning efterfulgt at wc-besøg (opkastning), syreskader på tænder.
Menstruation som ophører/ bliver uregelmæssig efter at have været regelmæssig.
Ritualer omkring spisning. Ekstremt fokus på slankekure.
Usædvanligt hurtigt vægttab.

Da spiseforstyrelser også er relateret til udvikling af angst, OCD og depression er det vigtigt også at observerer for udvikling af disse lidelser.

Ved mistanke om at jeres barn har en spiseforstyrelse/ er ved at udvikle en spiseforstyrelse er det vigtigt hurtigst muligt at involvere jeres læge og eventuelt få en henvisning til en psykiater. Behandling kan indebærer både piller og psykologisk behandling.


Hvad er spiseforstyrelser (Anoreksi og bulimi).

• Anoreksi/ nervøs spisevægring: Er en psykisk sygdom som er kendetegnet ved en ekstrem angst for at tage på i vægt hvorfor er konstant er et stærkt ønske om at tabe sig - et ønske som bliver fremkaldt og vedligeholdt af personen selv ved eksempelvis at undgå fedende mad og/eller dyrke ekstremt meget motion. Den ekstreme kost fører til fejl og underernæring.
  Patienterne kan opleve svimmelhed, træthed, kortvarige bevidsthedstab.
• Bulimi: Sygdom karakteriseret ved at personen indtager store mængder mad og efterfølgende fremprovokerer opkastning af maden. Det kan også være indtagelse af slankepiller og afføringsmidler for at hindre at kroppen kan optage næring fra maden. Personen har et ønske om at tabe sig.
  Har man et familiemedlem med bulimi, kan der være større risiko for at barnet udvikler bulimi.

Følgevirkninger af spiseforstyrelser.

• Påvirkning af hormonsystemet; hos kvinder kan menstruationen udeblive, hos mænd ses nedsat libido og potens.
• Udvikling af knogleskørhed. 
• Svækket muskulatur
• Fremkaldelse af elektrolyt-forstyrrelser i blodet der i yderste konsekvens vil resulter i kramper eller hjertestop.
• Påvirkning af hjerte-kar systemet
• Påvirkning af mave-tarmsystemet.
• Øget tendens til brud på knogler.
• Der er en sammenhæng mellem spiseforstyrelser og depression, angst og OCD.
• Øget dødelighed - herunder også en højere risiko for selvmord.
• Øget tendens til selvskadende adfærd. 
• Syreskader på tænderne ved bulimi.
• Påvirkning af hjernen.

Akupunktur og sport

Akupunktur er en del af Traditionel Kinesisk Medicin og anvender principperned ved yin og yang. 

Akupunkturnålene sættes ind i hud og muskler. Punkterne er bestemt ud fra forskellige meridianbaner, og ved stimulering af disse genoprettes energiubalancer. Ved indstik af nålen stimuleres nerver og dette resulterer i en øget blodgennemstrømning til området. 

Akupunktur kan anvendes til behandling af: 

• Muskel og led-smerter 
• Angst
• Hedeture
• Kvalme
• Kolik
• Spændingshovedpine og migræne.
• Kvalme og andre gener relateret til cancer.
• Lindring under fødsel

Akupunktur har størst effekt ved 6-12 behandlinger. 

Der findes forskellige former for akupunktur:

• Traditionel akupunktur: Nåle sættes langs kroppens meridianbaner. 
• Elektro-akupunktur: Strøm tilføres nålene under akupunkturen- - hermed skulle akupunkturen blive mere virkningsfuldt end traditionel akupunktur.
• Moxabrænding: Afbrænding af bynkeblade enten helt tæt ved huden eller placeres i den yderste ende af en akupunkturnål - herved påvirker varmen akupunktur punkterne. 
• Knogle akupunktur: Nålene føres helt ind til den hinde der omgiver knoglerne. Kan anvendes når traditionel akupunktur ikke længere virker tilstrækkeligt. 
• Auriculo-akupunktur/ øre-akupuntur: Punkter i det ydre ører menes at afspejle hele kroppen. 
• Skalp-akupunktur: Akupunkturnålene stikkes ind i hovedbunden da det menes at kunne stimulerer bestemte områder i hjernen. Menes at kunne hjælpe ved hjerneblødninger og lammelser.
• Ansigts-akupunktur: Meridianer i ansigtet stimuleres for at give balance.Nålene stimulerer ansigtets muskulatur så rynkerne angiveligt bliver reduceret. Derudover angives det at det også kan anvendes i behandling af acne.

Cupping/ vacuumterapi og sport

Nogle sportsudøvere anvender cupping mod smerter samt for at opnå en hurtigere restitution samt til at behandle smerter. Det er tydeligt at se hvilke sportsudøvere der har anvendt metoden da det efterlader røde cirkulære mærker på huden (disse forsvinder efter ca 2 dage).

Hvordan virker cupping: 

Cupping anvender specialiserede glas (eller plastik) sugekopper til at skabe et vacuum. Cupping er ligesom akupunktur en del af Traditionel Kinesisk Medicin.

Cupping løsner bindevævet over muskulaturen ved at suge huden ind i sugekopperne og dermed løsne det underliggende bindevæv. Når bindevævet løsnes vil det skabe en øget blodgennemstrømningen/ blodtilførslen til musklerne. 

Der er forskellige former for cupping; 

• Flash cupping: Sugekopperne tages af og på samme sted.
• Cupping flow: Som flash cupping, men hvor cuppen flyttes rundt.
• Cupping massage med massageolie.
• Needlecupping: Behandling som kombinerer akupunktur med cupping; sugekoppen placeres ovenpå akupunkturnålen. Det menes at dette kan forstærke akupunkturens effekt.
• Fire cupping: Vakuum skabt vha ild/ varme.

Hvad hjælper cupping på: 

• Hurtigere restitution
• Ryg, skulder og nakkesmerter
• Muskelsmerter 
• Nervesmerter (iskias)
• Menstruationssmerter
• Hovedpine
• Træthed
• Styrkelse af immunforsvaret ved at stimulere lymfekirtlerne og blodcirkulationen.

• Forkølelse, luftvejslidelser.
• Ødemer

• Cellulitis
• Hælspore
• Øget udskillelse af affaldsstoffer - husk derfor at drikke rigeligt efter behandlingen.

Opskrift på salte mandler

Ved har fysisk aktivitet mister man salt. Her er en opskrift som udover at give et tilskud af salt også giver alle fordelene ved mandler. Win-win:)

Mandler er rige på fibre, sunde fedtsyrer, protein, E-vitamin, fosfor magnesium, jern, jod, zink. 

Salte mandler

Ingredienser: 
200 g mandler
1.5 dl vand
4 spsk havsalt/ flagesalt.

Kog vand og salt i en gryde. Tilsæt mandlerne og lad det koge ca 10 min. Kom mandlerne i en sigte. Hold mandlerne på en bageplade og bag den 10-15 min ved 150 grader.

Etisk regelsæt for trænere.

ETISK REGELSÆT FOR TRÆNERE 

1. Opfør dig altid som en rollemodel som fremmer positive aspekter - og vær bevidst om den indflydelse en træner kan påvirke sine elever hermed.
2. Opfyld alle dine løfter og forpligtigelser.
3. Behandel alle sportsudøvere med respekt - uanset køn, alder, race, seksuelle og politiske orientering, samfundsmæssige baggrund.
   Anerkend de individuelle forskelle som der er blandt eleverne, og brug dem til at positivt forstærke hver enkel sportsudøver.
4. Undervis på et niveau som er tilpasset de enkelte sportsudøvers mentale/psykiske, fysiske og aldersmæssige niveau.
5. Vær ærlig og konsekvent - men giv tilbagemelding som positiv-feedback til alle dine sportsudøvere. Giv feedback i overensstemmelse med deres aldersmæssige udvikling.
6. Opmundre dine sportsudøvere til at få øget selvstændighed og ansvar.
7. Støt og arbejd for det positive træningsmiljø ved forstærkning af udøvernes respekt for hinanden. Sørg for at udøverne respekterer og støtter hinanden uanset niveau. Grib ind ved mobning. 
8. Kvalitet frem for kvantitet. Undgå overanstrengelse.
9. Samarbejd med sportsudøvernes andre specialister og tag deres råd alvorligt, ex:
   -lægelige råd/ vejledning/ behandling
   - fysioterapeuters råd/ vejledning.
10. Anerkend sportsudøverens ret til at konsulterer andre trænere, coaches og specialister/rådgivere.
11. Aktivt forebyg anvendelse af præstationsfremmende midler.
12. Frem en sund livsstil og tag aktivt del i at forebygge rygning, alkohol og usunde spisevaner.
13. Respekter at en træners mål ikke altid er de samme som spillernes. Sæt realistiske mål - støt herigennem sportsudøverens fremgang.
14. Udnyt aldrig forholdet til dine udøvere i forhold til egen personlig interesse.
15. Respekter regler, officials og dommere - og opmundre dine sportsudøvere til at gøre det samme.
16. Vær åben for hele tiden at udvikle dig selv.

Coaching: Den gode sports-forældre

Nedenfor er de grundlæggende principper indenfor positiv coaching og slutteligt også eksempler på negativ/ nedbrydende coaching/ adfærd overfor børn.

Positiv Coaching

Opbygger barnets selvværd, selvtillid og lyst til at fortsætte med sport.

1) LYSTEN DER DRIVER VÆRKET: Har barnet lysten og glæden ved sport, så vil det automatisk søge at gøre sit bedste. Børn der ønsker at være i konkurrencesport er kompetitive af natur. Husk derfor aldrig at presse dit barn til at være på konkurrencehold.


2) FOKUSER PÅ INDSATS: Barnet er under et stort følelsesmæssigt pres til konkurrencer. Fokuser derfor altid på indsatsen barnet udfører og stop fokus på præmier. Barnet kan kun blive den bedste udgave af sig selv! Ved at positivt fokuserer på barnets indsats, øges barnets selvtillid og følelse af selvværd. 


3) UAFHÆNGIGHED: Hjælp barnet med at få en alderssvarende uafhængighed - dette giver selvværd og selvtillid - samt opbygger disciplin og en proffesionel indstilling. 
< 12 år: Barnet skal selv pakke deres taske inkl. drikkedunk/ mad til træning. Kom altid til tiden. Øv en god rytme til at drikke væske under træning/ kamp.
< 14 år: Barnet skal selv kunne forestå opvarmning uden at skulle bedes om det eller instrueres heri. 
16-18 år: Den unge skal tage ansvar for egen træning herunder intensitet og kvalitet. Fastholde gode drikke og spisevaner. Selv sørge for gode døgnrytmer så kroppen kan restiturer. Den unge skal selv følge med i hvornår der er stævner, og hvornår der er tilmeldingsfrist/ tilmelde sig. 


4) GOOD SPORTSMANSHIP:   Dette styrker teamfølelsen og giver et positivt arbejdsmiljø at træne og konkurre i. Det hjælper også barnet i de fremtidige relationer både indenfor sportens verden men også indenfor skole og arbejde.

At vise godt sportsmanship som forældre (og dermed lærer barnet dette) er at:
- have en positiv indstilling til klubben, kammeraterne (og deres forældre) og træneren.

- Støtte op ved arrangementer; være official, bage kage til kiosken, støtte klubben økonomisk.
- opmundre barnet til at opbygge nye venskaber. 

- skal selv gode relationer til de andre forældre.
- vær positiv i din omtale af andre børn/ forældre/ trænere/ dommere. Det er ok at rose/ anerkende modstanderens gode præstation - dette er med til at lærer barnet at være en lige så god taber som vinder.

Oplever du at dit barn har en dårlig adfærd; ex. mobber andre, snyder, taler negativt mm så engager dig og hjælp barnet med at ændre denne adfærd med det samme. 

5) BEVAR DIN EGEN SELVKONTROL: Under/ overreager ikke under træning/ konkurrencer. Bevar dig altid rolig, tilfreds og afslappet - især også når barnet laver fejl/ taber. Efter endt kamp så vær interesseret i barnets oplevelse af den:
"nød du det?"
"var det sjovt?". 
"hvad synes du om kampen/ løbet".
Husk fokuser på både at yde positiv verbal og non-verbal kommunikation.


6) VÆR BARNETS "VENTIL": Lad barnet vide at du altid er klar til at være der for det - på det tidspunkt hvor barnet er klar til at tale med dig om ex. nederlag. Vær barnets "ventil" for frustrationer ved at lytte - og derefter tilbyd barnet positiv feedback og opmundring når barnet møder modstand. Undgå at være negativ/ kritiserende overfor barnet eller dets modstandere.

7) BRUG FEJL TIL POSITIV LÆRING: Vis barnet at du er stolt af dem uanset præstation - dette er meget vigtigt for udvikling af barnets selvværd. Barnet må ikke føle at verden går under blot fordi de taber. Husk at over skyerne er himlen altid blå!
Lad altid barnet vælge det tidspunkt hvis/ når det vil tale med dig om stævnet.


8) STØT TRÆNEREN: Vis opbakning og støtte til træneren. Indgå i kommunikation med træneren, spørg eksempelvis træneren til træning om der er områder han/ hun ser i kan hjælpe jeres barn. Vis du er engageret - efter træning. Bland dig aldrig i trænerens arbejde.

Såfremt træneren anvender nedbrydende/ negativ feedback så er det mere end ok at italesætte dette - diskuter dog aldrig med træneren foran andre. Ligesom vi skal være gode sportsforældre, skal træneren også være opbyggende i sin kommunikation med børnene. 


9) RESTEN AF LIVET. Husk at sport kun er en del af livet og ikke selve livet. 
Støt dit barn hvis det ønsker at deltage i andre sportsgrene/ aktiviteter. Skab en god balance i barnets behov for sport, skole, venner og andre fritids interesser.
Den dag barnet stopper til sport er det vigtigt at skolegang og venner er blevet prioriteret højt. Det er dette der skal bære vores børn fremad i livet.  

   

Negativ Coaching - nedbrydende for barnet.

1) SPORT FREMFOR BARNETS TARV: Gå ikke ind i barnets konkurrencesport ved at have en forventning / ønske om at barnet er den næste professionelle spiller. 

Lev ikke dine ambitioner ud gennem dit barn 

- og lad ikke sporten blive vigtigere end barnet.

2) NEGATIV FEEDBACK: Tving ikke barnet til at diskutere en kamp/ præstation. 
Husk du er IKKE barnets træner. Hav respekt for træneren og dennes ekspertise.  Sport bliver en negativ erfaring hvis barnets indsats, dets hold, sporten, træneren kritiseres/ nedgøres. 


3) OVERTAG IKKE BARNETS SPORT: Selvom vi forældre hurtigt lærer meget om sporten - og muligt gennem egne erfaringer/ interesse ved meget om sporten, er det vigtigt at vi ikke "overtager" sporten fra barnet og pådut regler og teknikker det ikke er klar til.
Undlad også ord som "vi skal konkurre idag" - tag ikke ejerskab i dit barns præstationer.


4) KEND DE PSYKISKE FARESIGNALER:
- søvnløshed/ søvnproblemer. 
- angst, undgåelses adfærd. 
- overkritisk indstilling eller snyd.
- ændret/ skadelige kostvaner. 
Ovenstående symptomer er faresignaler for at barnet er ved at blive stresset/ blive nedbrudt, begyndende depression eller spiseforstyrelser. Tag symptomerne alvorligt og konsulter barnets læge tidligt så barnet kan få hjælp. 


5) DÅRLIG SPORTSMANSHIP OG NEDBRYDENDE KOMMUNIKATION: 
Forældre skal aldrig coache fra sidelinien til stævner. Barnet skal have fokus på trænerens positive feedback. Overfus aldrig barnet og anvend aldrig negativ feedback/ spørgsmål. Nedenfor eksempler på nedbrydende feedback:
- Hvorfor vandt du ikke?
- det kunne du gøre bedre!
- hvorfor gjorde du ikke... 
- nu vandt X over dig igen! - hvorfor tager du dig ikke sammen!
- det må/ kan du gøre bedre næste gang!

Samme nedbrydende karakter har det når man som forældre kritiserer ex. dommere, trænere, basin/ bane. Hold op med at forsøge at finde skyld - det er kun en sport, og det skal være en positiv oplevelse.
Det er dårlig sportsmanship og skaber et dårligt træningsmiljø hvis forældre kritisere andres børn som vandt:
"hun var bare heldig"
"dommeren så slet ikke hendes fejl" 
"Du burde have vundet" 
"du har jo slet ikke gjort dig umage når han kan vinde over dig"
"vinden/ baneforholdene/ solen var til X fordel" 

Undgå ironi og sarkasme - det forstår børn sjældent den korrekte mening af - og slet ikke når de er pressede over sportsresultater. 


6) NEGATIV FORSTÆRKNING AF PRÆMIER: 
Undgå at give ex. penge/ting når barnet vinder en præmie. Dette er med til at fortælle barnet at det kun er noget værd når det vinder - fokus skal istedet tilbage på at give ros for den gode præstation og godt sportsmanship. 

Sætter vi barnet op på en uopnåelig piediestal når de vinder, viser vi barnet at det kun er godt nok når det får 1. pladsen - det kan blive skræmmende og angstprovokerende for barnet at føle det kun er godt nok hvis det vinder. Fokus skal altid være på indsats.


7) NEDBRYDENDE ADFÆRD NÅR BARNET TABER: 
Hvis barnet straffes eller mødes med kold tilgang ved dårlige resultater. Dette er yderst skadeligt for barnets selvværd - at fortælle et barn ikke er godt nok, når det har ydet det som barnet kunne i en given situation. Hav forståelse for barnet og støt det.
Ved straf for man som forældre ALDRIG barnet til at yde bedre.


8) DIN TID OG PENGE ER IKKE BARNETS ANSVAR. 
Undgå for alt i verden at gøre dit barn skyldig i at tage din tid og penge. En forældre skal aldrig være offer og barnet skurk. Dette er yderst nedbrydende.  Dit barn er ikke ansvarlig for dette. 
At pådutte barnet denne rolle er også skadelig i forhold til at skabe uafhængighed fra dig i sporten.
Forældre skal være den urokkelige støtte som ikke kræver noget - og som en selvfølge er der til ethvert tidspunkt af barnets liv.

9) OVERTRÆNING OG SKADER. Træning handler om kvalitet og ikke kvantitet. Overtræning udtrætter barnet og kan i yderste konsekvens give muskel og led skader. Overtræning kan også give reduceret lyst til at være en del af sporten. 

Har barnet en skade/ mistanke om en skade så konsulter altid en læge. Tving aldrig barnet til at træne/ konkurre hvis det er skadet - dette kan gøre skaden værer/ permanent.


10) Sammenlign ALDRIG dit barn med andre børn. Alle børn har forskellige genetik, opvækstmiljø, træningsmiljø og dermed forudsætninger for sport.
Som det også gælder for voksne; 

man kan kun være den bedste udgave af sig selv - alle andre er optaget! 

Hjemmelavet jordbær figenstang

Hjemmelavet jordbær figenstang

Ingredienser: 

3-4 tsk Frysetørrede jordbær (pulveriseret i mini-hakker)

200 g dadler

50 g mandler, fint hakket.

Kom frysetørrede jordbær i mini-hakker og hak indtil jordbær er blevet til pulver. 

Kom dadler og mandler i, hak til ensartet konsistens.

Rul og pak ind. Rul evt i frysetørrede jordbær, det giver fint finish og kraftigere smag.

Lakrids mandler

Mandler er rige på fibre, sunde fedtsyrer, protein, E-vitamin, fosfor magnesium, jern, jod, zink. 

Lakrids mandler

50 g mandler
1/2 tsk lakrids pulver.

Ingredienser kommes i et bæger med låg, ryst til Lakrids pulver har fordelt sig.

Velbekomme!

Hjemmelavet muslibarer

Müslibarer er populære til stævner. Fordelen ved de hjemmelavede er at børnene selv kan vælge indholdet; tørrede nødder/ tranebær/ mørk chokolade eller en kombi af dem alle. 

Nemme og lækre muslibarer.

Ingredienser:
250 g grove havregryn
75 g kokos
100 g tranebær
50 g græskarkerner
50 g Chia frø
50 g sesam
125 g mandler/hasselnødder
1 ds kondenseret mælk.

Alle ingredienser blandes til en ensartet klistret masse.
Kommes i en lille bradepandeform.
Bages ved 130 grader i 50-60 min.
Afkøles og skæres.

Dadl kugler/ kakao kugler

Dadler har et højt indhold af kostfibre samt A, B og C-vitaminer, magnesium, calcium og jern. Sund snack som smager som julens kakaokugler.

Sund snack som smager som julens kakaokugler

Dadel/mandel kugler (sukkerfri)

Ingredienser:
50 g mandler
100 g dadler
Korn af 1/2 vanille stang.
Kokos eller frysetørrede bær 


Alt kommes i en mini-hakker/ foodprocessor og hakkes indtil det er en ensartet klistret masse.

Formes til kugler og trilles i kokosmel eller hindbær pulver.

HINDBÆR PULVER: laves ved at tage fryse tørrede hindbær i en mini hakker. Si derefter kerner fra.

Frugtruller

Sund snack, godt som et sundt mellemmåltid. Der kan anvendes forskellige typer frugt til disse frugtruller: mango, hindbær, jordbær eller en kombination.

Mango er rig på A, B og C vitaminer.
Hindbær er fyldt med B og C vitaminer samt, kobber, kalium, magnesium, folsyre, jern og riboflavin.

ingredienser:

1 mango

Evt lidt acacie honning

Fremgangsmåde:
Blend mango-kødet til pure.
Hæld det på en silikone-bageplade i et meget tyndt lag.
Bages i ovnen ved 70-80 grader i Ca 4 t.
Den er færdig når den føles tør ovenpå.

Kom mango-pladen på bagepapir. Klik strimler og rul mango og bagepapir sammen.

Opbevares i lufttæt beholder.

Æblechips

En sund og lækker snack, der er utrolig nem at lave.

Æbler er rig på A, B, C, E og K vitaminer, samt calcium, kalium, fosfor, jern, magnesium og zink. Derudover er de rige på kostfibre og antioxidanter.

Pr bageplade: 

2 store æbler ex belle boskop

Bagepapir

Fremgangsmåde:

Skær æblet over og fjern kernehuset. Sæt æblerne i tynde skiver 0,5-1 mm - jo tyndere jo kortere bagetid. Placer i ovnen ved 100 grader i 2-4 timer (afhængig af tykkelsen). Åben evt ovnen i få sekunder i starten at bagetiden for at udlufte fugt afgivet fra æblerne - dette afkorter bagetiden. 

Lad afkøle og bagefter æble chips i en lufttæt beholder. 

Velbekomme